Puzzypower


Mission


Puzzy Power ApS er det eneste firma i verden, der producerer erotiske mainstreamspillefilm med ufingeret sex. Så hvis kombination af film, kvalitet og ægte erotik lyder som en god ide - er du kommet til det rette sted!

Det er aldrig for sent at opgive vores fordomme.

Ingen måde at tænke eller handle på,

hvor hævdvunden den end er,
kan godtages uden at prøves.
Det, som gamle folk siger man ikke kan gøre,
prøver man - og finder ud af, at man kan.
Gamle måder for gamle folk og nye måder for nye."

- Henry David Thoreau

Målet for Puzzy Power ApS er at danne bro mellem mainstream og hardcore, ved at forene alle de bedste kvaliteter associeret med sexvideoer og biograffilm i een kunstnerisk, kommerciel og bredt acceptabel helhed - kort sagt at producere verdens bedste erotiske film.

Puzzy Power ApS sigter efter at producere mange former for erotiske film, ved fortløbende at sprænge grænser og udforske nye, spændende former for erotisk filmkunst, fra par-orienterede hardcore-videoer til blødere, biografdistribuerede spillefilm.

Baggrund


I 1969 blev Danmark det første land i verden, der legaliserede billedpornografien inkl. pornofilm. Bølgen bredte sig til bl.a. USA, og resulterede i adskillige ambitiøse pornofilm produceret til biografdistribution.

Med hjemmevideoens udbredelse midt i 1980’erne, resulterende i et voksende marked for billigt producerede pornofilm skudt på video, tyndede genren dog ud i sjusket masturbationsporno for et altovervejende mandligt publikum.

Som modtræk hertil startede Zentropa i 1997 selskabet Puzzy Power ApS , bl.a. med det sigte at producere kvalitetspornofilm til kvinder. Zentropa blev derved verdens første mainstream-filmselskab med en afdeling, der laver hardcore-pornofilm.

Det blev det til hardcore-filmene "Constance" (1998) og "Pink Prison" (1999), begge med Katja Kean og Mark Duran. Disse to film fik international opmærksomhed og blev de bedst solgte sexvideoer i Skandinavien, en position de stadigvæk fastholder.

Senere fulgte HotMale, som lavede bøssepornofilmen "HotMen CoolBoyz" (2000) med Ron Athey og Billy Herrington. Filmen blev udvalgt til en eksklusiv Editor's Choice-anmeldelse i det amerikanske brancheblad AVN. Senere blev den nomineret til fem GayVN-priser, bl.a. som Bedste Udenlandske Film.

Sex

Erotiske, seksuelt eksplicitte billeder og beskrivelser er forlængst blevet en accepteret del af næsten enhver anden kunstform, inklusive litteratur, skulptur, malerier og fotografering. Det synes logisk, at den næste fase i denne udvikling må involvere filmkunsten. Det kunstneriske sigte med Innocent Pictures er derfor at finde en måde, hvorpå erotiske billeder af ufingeret sex på fuldt tilfredsstillende vis kan integreres i den filmiske fortællekunst.

Teknisk set vil skuespillerne og modellerne i vores film vil have rigtig sex. Vi vil imidlertid undgå brug af gynækologiske nærbilleder, sperm i ansigtet, etc. Sexscenerne må ikke være foruroligende eller skadelige, men charmerende og attraktive. Sex vil ikke blive kombineret med vold eller med påførelse af smerte eller fysisk skade. Vi vil undgå seksuelle situationer, der lægger op til seksuelle overgreb, seksuel aktivitet, der involverer ufrivillig deltagelse, samt enhver form for aktivitet der er nedværdigende eller dehumaniserende.

Vores film må gerne være attraktive selv for folk, der normalt ikke ser sexvideoer, og de bør være sjove og ophidsende at se for tilskuere af begge køn.