Biografier


Lisbeth Lynghøft – Instruktør og manuskriptforfatter

Lisbeth Lynghøft er født i 1962 og uddannet skuespiller fra HB studio i New York og Cantabile 2 i København. Som skuespiller har hun medvirket i adskillige teaterforestillinger - stationære og turnerende, fortrinsvis i Sverige, hvor hun boede i en årrække.

PP 3Tilbage i København startede hun Teatret Bag Døren, og arbejdede i 5 år som kunstnerisk leder og instruktør, med sit ensemble. Teatret Bag Døren hørte til på Københavneren - og Lynghøft fik her rig mulighed for at udforske og afprøve teatret i alle dets former. Teatret Bag Døren's forestillinger var i høj grad præget af et fysisk billedsprog - ofte i en meget radikal og nytænkende form. Gruppen stod, i samarbejde med en anden gruppe, bag de to festivaler: H. C. Branner-festivalen og Mann-festivalen - på førstnævnte spilledes Rytteren - og Teatret Bag Døren stod på Mann-festivalen for Heinrich Manns Den Blå Engel og Thomas Manns Døden i Venedig. Af andre forestillinger med Teatret Bag Døren kan nævnes: Arthur Kopits Wings, Et smilehul i graven om Emily Dickinson og Passions Propeller - de to sidstnævnte skrevet af Lisbeth selv. I perioden med Teatret Bag Døren arbejdede hun som instruktør og lærer på Den Nordiske Teaterhøjskole i Gøteborg.

Efter et år på European Film College i Ebeltoft, vistes Lisbeths afgangsfilm Little Demons på DR2 og siden har hun bl.a. arbejdet på MTV-produktion - som instruktør og manuskriptudvikler, med freelance teater- og videoopgaver - samt som fotograf.

Pink Prison er Lisbeth Lynghøfts første spillefilm.

PP 5
Katja Kean


Katja Kean er den største sexstjerne, Danmark har fostret, og den største skandinaviske sexstjerne i nyere tid. Hun har arbejdet med en række af de største navne i erotisk film - Andrew Blake, Michael Ninn - og haft fotoserier i Penthouse etc. I 1999 blev hun nomineret for både en Hot d'Or og en AVN Award som årets bedste nye stjerne, og hun er fortsat en favorit hos tilskuere verden over.

I år 2000 valgte hun dog at forlade pornobranchen for at indlede en succesrig mainstream-karriere, bl.a. som fast medvirkende i tv-serien Langt fra Las Vegas og som sanger.

Selektiv filmografi: Super Max's Magazine 8 (1997), Nordiske Nybörjare 3 (1997), Constance (1998), Eden Erotica #1: For Sale (1998), Fatal Orchid 1+2 (1998), Girls Next Door 4 (1998), Katja Kean's Sports Spectacular (1998), Private Solid Gold 1 (1998), That'$ Life 2 (1998), Tripple X Files 6: Do You Know Katja Kean? (1998), Blondes (1999), Escorts (1999), Flesh for Fantasy (1999), Midas Touch (1999), Millennium Y2K (1999), Pink Prison (1999), Pin-Ups (1999), Pretty Girls (1999), Ritual (1999), Under Dressed (1999), Buried Treasure (2000), Lipstick (2000), Private Casting 21 (2000), Virtuoso (2000), Watchers (2000).